Vigtig information om trævarer fra Stigefabrikken.dk ApS
Når du handler hos Stigefabrikken.dk ApS, kan du være sikker på, at vi gør alt, vi kan, for at kvaliteten af vores produkter er helt i top!
Vi gør vores allerbedste for at træet forarbejdes og behandles korrekt, således at vi undgår svindrevner, knaster, som arbejder sig ud, at vangerne drejer eller slår sig, at trin og vanger begynder at knirke etc.
MEN – når vi arbejder med træ, er det umuligt at garantere, at materialet ikke arbejder.
Hvis du vil minimere risikoen for, at din nye stige/trappe/skunklem/loftlem/gelænder slår sig, er der et par ting, vi desværre ikke kan hjælpe med – men som du selv kan gøre forud for montering af vores produkter:
Sørg for at lade træet akklimatisere
Det er vigtigt, at træet får lov at akklimatisere, inden du monterer produktet.
Ved at lade produktet stå i samme rum, som det skal monteres i, i en uges tid op til monteringen, vænner du træet til præcis den luftfugtighed og de temperaturer, det monteres i – og herved minimerer du risikoen for at træet arbejder efter montering
Akklimatisering er især vigtigt, når en varer f.eks. har stået i en carport, under overdækket terrasse el.lign. og efterfølgende skal monteres inden døre.
Giv plads, så træet kan arbejde
Når du monterer din stige/trappe/skunklem/loftlem/gelænder er det en god ide at sørge for, at træet kan arbejde en smule.
Ved montering af lofttrapper og skunklemme bør du følge producentens anbefalinger til hulmål, som står i brugsvejledningen samt på produktsiderne her på hjemmesiden.
Når du monterer din trappe, kan det ligeledes være en god ide at vælge en længde + bredde, som giver dig mulighed for at have lidt luft på hver side af vangerne, så ikke den er kilet ind i et trappehul, en opgang el.lign.
Er der ikke luft omkring produktet, risikerer du at træet enten udvider sig - og presser mod trappehullet/opgangen, hvilket kan give knirken eller, i værste fald, ødelægge træet. Ligeledes kan træet svinde ind, hvilket også kan forårsage knirken, revner i fuger m.m.
Skulle der opstå problemer med trævarer, som er købt hos os, hører vi gerne fra dig. Vi kan ikke garantere, at problemerne et let-løselige – og ej heller, at de kan behandles som en reklamations- eller garantisag. Vi lover dog, at vi vil rådgive og vejlede efter bedste evne.