Trappestiger

Om du søger en lille trappestige til køkkenet, en kraftig model til værksted/byggeplads eller en trappestige med hjul til lageret, har vi helt sikkert den rette løsning. Trappestigen er opbygget som et A og har en platform med bøjle i toppen, hvilket gør den til et sikkert og stabilt arbejdsredskab ved arbejdsopgaver i højden. Stigerne i denne kategori er sammenklappelige og meget mobile, når de skal flyttes rundt: En klar favorit blandt håndværkere såvel som gør-det-selv folk. Hos Stigefabrikken.dk ApS fører vi trappestiger fra kendte mærker som Zarges, Jumbo, Wibe Ladders m.fl.

Varer 1-20 af 42

Sorter faldende
Side
pr. side

Relaterede kategorier

Trappestige købeguide

Sådan vælger du den rigtige trappestige

Oftest stillede spørgsmål om trappestiger

Er det første gang, du køber en trappestige, vil der helt naturligt melde sig en række gode spørgsmål, som du ønsker svar på forud for dit køb. Vi har forsøgt at samle de oftest stillede spørgsmål om trappestiger herunder, så du forhåbentligt finder svar på lige præcis det, du søger.

Hvor høj skal en trappestige være?

En god måde at finde ud af, hvor høj din trappestige skal være, er ved at holde en tommestok op mod loftet eller det emne, du skal arbejde ved. Afstanden fra din strakte arm til loftet, eller genstanden du skal nå, er afstanden der skal være fra gulv til trinnet/platformen, du skal stå på. Læs mere om valg af højden her.

Må man arbejde med to hænder fra en trappestige?

Ja. Hvis din trappestige/platformsstige lever op til visse minimumsmål, må man gerne arbejde med to hænder. Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg (arbejdsgivernes, ledernes og lønmodtagernes organisationer inden for bygge- og anlægsområdet) udgav i 2017 en række faktaark, hvori der beskrives en række mindstemål og -krav, som produkterne skal leve op til, for at være sikre at anvende, når man skal arbejde med to hænder i højden. Læs mere om regler for brug af trappestiger her.

Skal en trappestige være af træ, alu eller glasfiber?

Dit materialevalg afhænger af, hvad man skal bruge stigen til. Trappestiger af aluminium er vejrbestandige, lette og mobile – perfekte til tømrerarbejde, inspektionsopgaver o.lign., imens trappestiger af træ har et flot, organisk look og bruges oftest inden døre. Trappestiger af glasfiber er ikke-strømledende og bruges derfor ofte af elektrikere. Læs mere om materialevalg her.

Hvilken trappestige skal jeg vælge?

Anvendelsesmulighederne for en trappestige er mange. Trappestigen er en slags universalstige, som kan bruges til alt fra køkkenarbejde, plukarbejde på lager og i butik samt ved mindre gør-det-selv og håndværkeropgaver. Der er dog forskel på de forskellige modeller, hvorfor det kan være en god ide at sætte sig en i fordelene ved dem hver især. Læs mere om anvendelsesmuligheder + valg af trappestige her.

Valg af størrelse: Hvor stor skal en trappestige være?

Når du vælger størrelse på din trappestige, er der primært tre ting at se på: Platformshøjden, platformsstørrelsen og trindybden.

Ståhøjde / platformshøjde

Højden på din trappestige afhænger selvfølgelig af, hvilket formål stigen skal tjene, samt hvilke opgaver, den skal bruges til. Som udgangspunkt siger man, at arbejdshøjden er to meter over platformshøjden/ståhøjden, hvilket betyder, at du bør vælge en trappestige med en platformshøjde, der er to meter lavere end emnet, du skal arbejde ved. Er du ikke så høj, skal du nok regne med lidt mindre end de to meter. Ved en arbejdshøjde på 320 cm, bør din ståhøjde/platformshøjde således minimum være 120 cm.

Vær opmærksom på, at der på nogle trappestiger også er angivet en totalhøjde. Dette er typisk højden fra gulv til toppen af værktøjsbakken – og altså IKKE den højde, du vil kunne stå i.

Platformsstørrelsen

Platformsstørrelsen afhænger igen af, hvad trappestigen skal bruges til. Skal du f.eks. bruge stigen til montagearbejde o.lign., som kræver brug af to hænder, bør du vælge en platformsstørrelse på minimum 30x40 centimeter. Skal stigen derimod bruges i en smykkebutik, hvor du af og til skal tage en smykkeæske på øverste hylde i reolen med den ene hånd, kan små trappestiger med mindre platforme sagtens gå an.

Trindybden

Trindybden kan være en stor irritationsfaktor, hvis ikke den er dyb nok. Skal du f.eks. bære tunge ting op og ned ad stigen gentagne gange, vil du hurtigt kunne mærke i læggen, om trinene er dybe nok. En god trindybde giver dig nemlig en større og mere behagelig trædeflade, så du undgår at skulle løfte alting på din forfod og dermed belaste forfod og lægmuskler unødigt.

OBS: Særligt håndværkere har det med at bestille en ”to trins trappestige, tre trins trappestige, fire trins trappestige etc.”. Sørg altid for at have målt platformshøjden på din eksisterende stige og bestil i stedet ud fra den. Der er forskel på trinafstanden på de fleste stiger, hvorfor du ikke kan regne med at en lille trappestige med 2 trin altid har samme højde, mærkerne imellem.

Trappestige regler: Sådan er reglerne for brug af trappestiger

Før du tager din nyindkøbte trappestige i brug, er det vigtigt, at du sætter dig ind i reglerne for brug af trappestiger såvel som producentens anvisninger for korrekt brug af stigen. Herunder har vi listet en række af de vigtigste regler samt link til en mere uddybende version.

Regler for brug af trappestiger

Kontrollér altid en trappestige for fejl og mangler forud for ibrugtagning. Er der alvorlige skader eller skader, som du er i tvivl om har betydning ift. stigens sikkerhed, bør den ikke tages i brug.

  • Flyt altid trappestigen efter arbejdet, så ikke det er nødvendigt at række mere end én armslængde ud fra vanger og platform for at nå emnet, der arbejdes med. Forsøg aldrig at flytte stigen, imens du står på den.
  • Forsøg aldrig at træde fra en trappestige over på et andet emne/overflade. En trappestige må ikke benyttes som adgangsvej.
  • En trappestige skal ligesom de fleste andre stiger, have et solidt, fladt underlag at stå på. Du bør aldrig benytte en trappestige på ujævnt, vådt eller glat underlag.
  • Sørg for at trappestigen er slået ud, før du træder op på den, da der ellers kan være fare for, at stigen klapper sammen imens du står på den.
  • Du bør som udgangspunkt kun vælge en trappestige til arbejdsopgaver, som kan klares over korte periode op til 30 minutter. Kan arbejdet varieres således, at du på skift arbejder fra stige og fra jorden, må stigearbejdet ikke overskride 1/3 af den daglige arbejdstid. Hvis platformen på din trappestige er 40x60 centimeter eller derover, gælder der dog ingen særlige tidsbegrænsninger.

Producentens anvisninger

Foruden de krav og bestemmelser, som gælder for stigens udformning samt for brug af stigen, gælder det, at du også skal følge producentens anvisninger for brug af stigen. Disse kan oftest læses i den medfølgende brugsvejledning eller direkte på stigens vange, hvor anvisningerne som regel er illustreret vha. piktogrammer.

Klik her hvis du vil vide mere om reglerne for brug af trappestiger – og stigearbejde generelt?

Materialevalg

Dit materialevalg afhænger igen af hvad, du skal bruge trappestigen til. Hos Stigefabrikken.dk ApS fører vi trappestiger af alu, træ og glasfiber.

Aluminium

Trappestiger af aluminium er vores mest solgte trappestiger. Her får du en let stige, som er vejrbestandig og meget slidstærk.

Træ

Træstigerne bruges særligt til arbejde inden døre og ved arbejde, hvor stigen ikke skal flyttes for meget. Stiger af træ er lidt tungere end alu og glasfiberstiger – men er alligevel meget populære til arbejde på stedet, hvor stigen gerne må se lidt godt ud. Det organiske look hitter især i tøjbutikker, smykkebutikker, blandt indretningsarkitekter og hos dekoratører.

Glasfiber

Glasfiberstigerne er ikke strømledende og bruges derfor ofte i forbindelse med el-arbejde. Glasfiberstigerne er desuden både lette og yderst holdbare. Glasfiber egner sig også godt til brug i fødevareproduktion og inden for medico, idet de er meget nemme at rengøre.

Anvendelse

Er du i tvivl om hvorvidt en trappestige er den rigtige løsning, følger her en række anvendelsesmuligheder, der måske kan hjælpe dig nærmere en beslutning. Herunder finder du en liste med et par af de hyppigste anvendelsesområder som du vil kunne bruge din trappestige til.

All-rounderen

I mange danske hjem er trappestigen familiens eneste stige, og det skyldes uden tvivl, at denne type stige kan bruges til virkelig mange ting; om der skal males, udskiftes pærer i loftet eller nås ting og sager på øverste hylde i køkken eller klædeskab. Derudover kan trappestigerne selvfølgelig foldes sammen, så de let kan lægges i et skab eller måske under sengen.

Malerstige

Til de fleste maleropgaver, især når der skal males vægge og loft, er en fritstående stige det helt rigtige valg. Stigen vil give den helt rigtige stabilitet og idet flere trappestiger er født med værktøjsbakke, har du tilmed mulighed for at lægge redskaberne fra dig, imens du står på stigen. Ved malearbejde, hvor der kræves brug af to hænder, bør platformen måle minimum 30x40 cm.

Inspektionsopgaver

Skal du inspicere eller skifte batteri i dine videoovervågningskameraer, skifte en pærer i udendørslamperne eller efterse din varmepumpe er trappestigen et alletiders arbejdsredskab. Platformen giver dig stabilitet og balance, så du kan koncentrere dig om emnet, der skal efterses. Efter inspektion er trappen lige til at klappe sammen og tage med videre til næste emne, der skal efterses.

Praktisk pynt

En trappestige behøver ikke være en tung og klodset aluminiumsstige, der står og samler støv i bryggerset, garagen eller under sengen. I trappestige-kategorien finder du også stiger, hvor der er lagt fokus på design. Vi tilbyder bl.a. Hindevadgaards flotte trappestiger, som fås i flere farver og kan indgå som et flot designelement i stuen, køkkenet eller måske i sommerhuset.

Fordele og ulemper ved trappestiger

Er du stadigvæk i tvivl? Herunder lister vi en række fordele og ulemper, som måske kan overbevise dig om at trappestigen er det helt rigtige produkt for dig.

Fordele ved en trappestige

  • Fritstående: Så du ikke behøver andet end et jævnt underlag.
  • Stabilitet: A-formen og platformen i toppen gør den stabil at arbejde på.
  • Skridsikring: Alle vores trappestiger har skridsikre trin.
  • Sammenfoldelig og mobil: En trappestige er let at klappe sammen og have med på farten, sammenlignet med alternativer som stilladser og arbejdsplatforme.

Ulemper ved en trappestige

  • Ikke-justerbar: Stigens højde kan ikke tilpasses og trappestiger fås ikke lige så høje som klatrestiger.
  • Fylder mere: En trappestige optager væsentligt mere plads end tilsvarende enkeltstiger.

Hvad siger vores kunder?

Bedømmelse
100%

God service og hurtig levering.

Se anmeldelsen her
Hans Kristensen | Trustpilot Anmeldelse
Bedømmelse
100%

En god og venlig betjening De har også et lille showroom hvis man gerne vil se nogle af deres produkter.

Se anmeldelsen her
Mikael Andersen | Google Anmeldelse
Bedømmelse
100%

Flot produkt og levering efter aftale.

Se anmeldelsen her
Lisbeth Christensen
Bedømmelse
100%

Fantastisk kvalitet og service helt i top.

Se anmeldelsen her
Morten Rasmussen | Google Anmeldelse
Bedømmelse
100%

Den personlige service fra Maria som havde helt styr på hvilken trappe der kunne passe til det jeg skulle bruge den til, så vi i fællesskab fik bestilt den trappe jeg skulle bruge til opgaven.

Se anmeldelsen her
Denis Granell | Trustpilot Anmeldelse
Bedømmelse
100%

Virkelig fine stiger og meget hjælpsomme medarbejdere. Kan varmt anbefale at handle hos dem.

Se anmeldelsen her
Susanne Lorenzen | Trustpilot Anmeldelse
Bedømmelse
80%

Hurtig levering, stort udvalg og fornuftige priser.

Se anmeldelsen her
Mads Holm Hessellund | Trustpilot Anmeldelse
Bedømmelse
100%

Lækkert design og fin emballering.

Se anmeldelsen her
Poul Erik Rasmussen
Bedømmelse
80%

God og meget stabil stige.

Se anmeldelsen her
Claes Sigvertsen | Trustpilot Anmeldelse
Bedømmelse
100%

Hurtig og god ekspedition.

Se anmeldelsen her
Landmand Henrik Christian Holm | Trustpilot Anmeldelse
Bedømmelse
80%

Kvalitet produkt og levering var super

Se anmeldelsen her
Bruno Sørensen | Trustpilot Anmeldelse