Inspektionslemme

Inspektionslemme er alsidige adgangspaneler, der bruges til at give hurtig og nem adgang til skjulte områder i bygninger, såsom rør, kabler og ventilationssystemer. Disse lemme er essentielle for vedligeholdelse og reparationer, da de gør det muligt for teknikere at inspicere og arbejde på bygningens infrastruktur uden at skulle fjerne vægge eller lofter. Inspektionslemme kommer i forskellige størrelser og materialer, afhængig af anvendelsen, og kan være isolerede for at opretholde energieffektiviteten. De er en praktisk løsning til at holde bygninger funktionelle og sikre, samtidig med at de bevarer et æstetisk udseende.
trappetilbehør trappetilbehør

Hulmål: Hulmål angiver målene på dit hul i loftet. Hulmål skal gerne være lidt større end inspektionslemmens udvendige karmmål og er som regel beregnet af producenten.

8 varer

Sorter faldende
pr. side

Inspektionslem købeguide

Sådan vælger du den rigtige inspektionslem

Oftest stillede spørgsmål om inspektionslemme

Sidder du med ubesvarede spørgsmål forud for køb af din nye inspektionslem, er der hjælp at hente i nedenstående købeguide. Herunder har vi listet en række af de oftest stillede spørgsmål, vi får om inspektionslemme.

Hvad er en inspektionslem?

De fleste inspektionslemme benyttes af elektrikere og andre håndværkere, når der skal inspiceres bag væggene, i elskabe el.lign. Der er dog også flere, som benytter inspektionslemme til opbevaring eller som adgangsvej fra førstesals beboelse til uudnyttet loftrum el.lign. Læs mere om anvendelsesmulighederne her.

Hvor stor skal min inspektionslem være?

Er du i tvivl om valg af størrelse, gælder følgende som udgangspunkt: Hullet i væggen bør være minimum to centimeter bredere og to centimeter højere end lemmens udvendige karmmål. Vi har en række standardstørrelser, men laver også specialmål. Du vælger således selv, om din inspektionslem er 100x100, 300x300 eller noget helt tredje. Læs mere om mål og dimensioner her.

Hvad er u-værdi?

Lemmens u-værdi er udtryk for hvor meget varme, der kan trænge igennem konstruktionen. Den fortæller altså hvor stort et varmetab, der er på konstruktionen pr. m2 - og det giver således en indikation om, hvor tæt løsningen er. Jo lavere u-værdi, desto mindre varmetab og mindre træk. Læs mere om inspektionslemmens isoleringsevne her.

Kan en inspektionslem være lydisoleret?

Ja. Har du f.eks. et brummende varmeanlæg, en summende el-styring el.lign. bag din inspektionslem, er det en god ide at vælge en lem, som er lydisoleret. Som udgangspunkt er går lyd- og varmeisolering hånd i hånd – men kontakt gerne vores kundeservice ved særlige krav til lydisolering. Læs mere om lydisolering af inspektionslemme her.

Mål og dimensioner: Sådan vælger du den rigtige størrelse

Som hovedregel anbefaler vi altid, at du vælger en inspektionslem, der er så lille som muligt. Herved minimerer du risikoen for varmetab og støjgener gennem lemmen.

Hvis hverken varmetab eller støj måtte chikanere (hvis lemmen sidder i et maskinrum el.lign., hvor der i forvejen er støj og varmetab ikke spiller nogen rolle), kan det dog være en fin ide at vælge en inspektionslem af en vis størrelse, idet man herved får bedre arbejdsvilkår, når lemmen står åben.

Skal din nye lem monteres i et eksisterende hul, er det vigtigt at undersøge, hvorvidt lemmen kan monteres i noget, eller om der skal bygges en ramme, som inspektionslemmens karm kan fastgøres i. Når du har et hul og en ramme klar, skal du vælge en inspektionslem med et udvendigt karmmål, der er to cm smallere og to centimeter lavere end rammen, hvori den skal monteres.

Udseende og farver

Uanset din indretning, vil du kunne få en inspektionslem, som nemt falder i ét med rummet, den monteres i.

Har du f.eks. fine hvide vægge, vil en inspektionslem med en ral 9010 hvid overflade ”blende ind”. Du kan dog også vælge en inspektionslem med ubehandlet overflade, hvor du selv har mulighed for at give den netop det udtryk, du ønsker. Herved har du mulighed for at beklæde, tapetsere eller male den, så den falder i ét med resten af lokalet.

Isoleringsevne: Varme og lyd

Om vi taler varme, lyd eller brand, er det altid en god ide at vælge en inspektionslem, der er godt isoleret. Herved minimerer du nemlig både varmetab og støjgener.

Varme

Lemmens isoleringsevne er angivet som ”u-værdi”, der indikerer, hvor meget varme, der trækker gennem 1 m² af lemmen ved en 1 grads temperaturforskel mellem den udvendige side og indvendige side af lemmen. Jo lavere u-værdi, desto mindre varmetab = bedre isoleringsevne.

Vores termolemme fra f.eks. Dolle og Fakro har en u-værdi omkring 0,5-0,6 imens standardmodellerne uden ekstra isolering ligger omkring 0,8. U-værdien kaldes også transmissionskoefficienten.

Lyd

Ønsker du en lydisoleret inspektionslem, skal du ligeledes gå efter en lem, der er godt isoleret. Som udgangspunkt kan du regne med, at jo bedre varmeisolering, desto bedre lydisolering har din lem også.

Har du helt særlige krav til lyddæmpning, kan det dog være en god ide at kontakte os forud for dit køb, idet vi har mulighed for at lave særligt lydisolerede inspektionslemme på specialmål, så de passer til lige netop dit projekt.

Brandsikker inspektionslem?

Enkelte steder stilles der krav om brandklassificerede inspektionslemme med brandmodstand på 30, 45 eller 60 minutter. Flere af vores lemme lever op til de nyeste europæiske brandkrav og findes i en række standardmål, ligesom vi også gerne hjælper med brandsikre løsninger på specialmål.

Er du i tvivl om kravene om brandsikkerhed på det sted, din lem skal monteres, anbefaler vi dig at kontakte brandmyndighederne i dit område.

Montering: Sådan monterer du en inspektionslem

Alle vores inspektionslemme leveres færdigsamlede og klar til montering. Det eneste, du skal gøre, er at indsætte lem + karm i rammen, hvori den skal monteres og herefter skrue karmen fast. Du skal bruge kiler til at klodse lemmen op med, et vaterpas, noget til at måle med og en bore-/skruemaskine til at fastgøre det hele.

Alle skunklemme fra Stigefabrikken.dk ApS leveres med monterings- og brugsvejledning. Flere af dem kan tilmed downloades her på siden.

Valg af inspektionslem

Hvilken lem, du bør vælge, afhænger altså i allerhøjeste grad af stedet og omgivelserne, hvori den skal monteres:

Skal din inspektionslem bruges som nøgle- eller opbevaringsskab i værkstedet, er der umiddelbart intet krav om isoleringsevne, brandklassificering eller lyddæmpning. Skal den derimod fungere som inspektionslem i en skunk på 1. sal af en beboelsesejendom, er sagen en helt anden.

Har du brug for råd og vejledning, sidder vores kundeservice klar til at supportere dig ved telefon, chat og e-mail, ligesom vi naturligvis også gerne anbefaler en håndværker i dit lokalområde, som kan hjælpe med selve monteringen.

Hvad siger vores kunder?

Bedømmelse
100%

God service og hurtig levering.

Se anmeldelsen her
Hans Kristensen | Trustpilot Anmeldelse
Bedømmelse
100%

Hurtig og god ekspedition.

Se anmeldelsen her
Landmand Henrik Christian Holm | Trustpilot Anmeldelse
Bedømmelse
100%

En god og venlig betjening De har også et lille showroom hvis man gerne vil se nogle af deres produkter.

Se anmeldelsen her
Mikael Andersen | Google Anmeldelse
Bedømmelse
100%

Flot produkt og levering efter aftale.

Se anmeldelsen her
Lisbeth Christensen
Bedømmelse
100%

Virkelig fine stiger og meget hjælpsomme medarbejdere. Kan varmt anbefale at handle hos dem.

Se anmeldelsen her
Susanne Lorenzen | Trustpilot Anmeldelse
Bedømmelse
80%

Kvalitet produkt og levering var super

Se anmeldelsen her
Bruno Sørensen | Trustpilot Anmeldelse
Bedømmelse
100%

Den personlige service fra Maria som havde helt styr på hvilken trappe der kunne passe til det jeg skulle bruge den til, så vi i fællesskab fik bestilt den trappe jeg skulle bruge til opgaven.

Se anmeldelsen her
Denis Granell | Trustpilot Anmeldelse
Bedømmelse
100%

Lækkert design og fin emballering.

Se anmeldelsen her
Poul Erik Rasmussen
Bedømmelse
80%

Hurtig levering, stort udvalg og fornuftige priser.

Se anmeldelsen her
Mads Holm Hessellund | Trustpilot Anmeldelse
Bedømmelse
80%

God og meget stabil stige.

Se anmeldelsen her
Claes Sigvertsen | Trustpilot Anmeldelse
Bedømmelse
100%

Fantastisk kvalitet og service helt i top.

Se anmeldelsen her
Morten Rasmussen | Google Anmeldelse