Wibe Arbejdsplatforme
Hvorfor vælge Wibe arbejdsplatforme?
Arbejdsplatforme fra Wibe sikrer brugeren høj komfort og øget sikkerhed ved arbejde i højden, og giver mulighed for at løse opgaver der kræver arbejde med begge hænder i højder fra 44 til godt 3 meter.
Platformene er EN 131-godkendt og kan derfor benyttes i forbindelse med erhverv. Vær dog opmærksom på, at noget erhverv kræver yderligere godkendelser - eksempelvis indenfor pharma, levnedsmiddel og el arbejde.
For at sikre en lav vægt og samtidig en god holdbarhed, laves Wibe arbejdsplatforme i aluminium, forsynet med stærke nitter og beslag.
Platformene er lette at folde sammen og er forsynet med hjul, hvilket gør dem lette at håndtere - også for en enkelt person. Pulverlakeringen/elokseringen bevirker at hænder og tøj ikke sværtes til ved brug. Flere af modellerne er højdejusterbare for at give brugeren mulighed for arbejde i forskellige højder.
Wibe arbejdsplatforme leveres samlet eller delvist samlet. af hensyn til transporten til kunden. Der kan være tale om et gelænder eller to der skal monteres samt stabilisator.