Tagstiger & -trin

Herunder finder du vores udvalg af tagstiger og -trin fra kendte leverandører som Zarges, Jumbo Stillads A/S, Scando og Silkeborg Stigefabrik. Har du brug for hjælp til at finde den rette løsning, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice på telefon 71 99 80 87.

Tagstiger fås i flere varianter og størrelser, men er generelt kendetegnet ved at være en forhøjet enkeltstige med en tagrygbøjle for enden. Med en sådan udformning er det muligt at arbejde i en behagelig, sikker og stabil position på en skrå tagvæg. Herover finder du et bredt udvalg af de varianter og tilbehørsprodukter vi har i sortimentet.

Rygningsstige - en funktionel stige har mange navne

Stigetyper har ofte flere forskellige navne, hvilket ofte kan gøre det svært at finde ud af hvad der helt præcis er hvad. For tagstiger, som er det mest anvendte udtryk, er der ligeledes et alternativt navn, nemlig rygningsstige. Dette navn kommer sig af at stigen anvendes på tagets ryg.

Sikkerhed frem for alt

Stabiliteten er en vigtig faktor, når man skal vælge sin tagstige. Her er det vigtigt at kende positionen, man skal arbejde i og arealet, stigen skal anvendes på, så man finder den helt rigtige størrelse af tagstige. På en tagstige monteres typisk et sæt hjul, som gør det nemt og sikkert at skubbe stigen op mod tagryggen når tagrygbøjlen skal monteres.

Sikkerhed er altid vigtigt, når man arbejder i højderne - men i særdeleshed ved brug af tagstiger, hvor man typisk kommer helt til tops, er det afgørende, at man føler sig tryg og sikker. Vi forhandler udelukkende kvalitetsstiger, som lever op til alle de krav, der stilles til denne type stiger.

Tagstiger til private og erhverv

Vores leverandører udbyder sikre løsninger, når du skal finde den passende tagstige, hvad end det er til privaten eller erhverv. Er du i tvivl om hvilken tagstige du skal vælge hjælper vi dig gerne på vej. Kontakt vores kundeservice for mere information om de enkelte modeller, eller hvis du har generelle spørgsmål om brug af tagstiger.

Hvilken tagstige skal man vælge?

Tagstiger

De mange mærker og modeller kan somme tider forvirre, når alt man leder efter, er en tagstige. Der er dog fordele og ulemper ved hver af de mange løsninger, og selvom vi beskriver hvert produkt på de enkelte produktsider, kan det somme tide kræve en uddybning via e-mail eller telefon. Herunder har vi dog samlet nogle af de ting, du skal være opmærksom på.

Hvorfor vælge en tagstige?

Et spørgsmål, vi somme tider møder, er hvorfor man i grunden bør vælge en tagstige, når en ganske almindelig enkeltstige ligeledes kan monteres med en tagrygbøjle og lægge hen langs taget.

Her er det igen sikkerhed og stabilitet, som bør være den altovervejende faktor. Trinene i vores tagstiger er nemlig lagt yderligt på vangerne, således at de går over tegl på dit tag. Ved en almindelig enkeltstige vil du opleve, at den balancerer på dine tegl - og derved føles mere ustabil og usikker. For optimal stabilitet og balance, bør du altså vælge en tagstige frem for en almindelig enkeltstige.

Hvor lang skal den være?

En god måde at finde ud af, hvor lang din tagstige skal være, er ved at tage et kig i husets oprindelige tegninger. Her vil du kunne se tagets dimensioner og bestemme længden af din tagstige. Har du ikke adgang til disse tegninger, kommer du til at benytte et målebånd - og evt. et tov, du kan kaste over taget for at bestemme længden.

Når du har bestemt tagets dimensioner, er det vigtigt at tage højde for din tagrende, som naturligvis ikke må have en stige liggende over sig. Vælg hellere din tagstige en anelse kortere, så de to ting ikke kommer til at overlappe.

Har du brug for yderligere hjælp, sidder vores kundeservice derfor klar på alle hverdage i tidsrummet 08.00-16.00 til at besvare dine spørgsmål.

Hvad koster en tagstige?

Priserne for tagstiger varierer meget, alt efter længden, du ønsker. Prisen for en 6 meter tagstige ligger på et par tusind DKK ekskl moms, imens de kortere modeller på 1 - 3 meter fås helt ned til et par hundrede DKK ekskl. moms. Ønsker du at sammensætte flere længder, hvis du f.eks. skal bruge stigerne på flere tage, skal du tillægge pris for samlelasker og evt. tagrygbøjle.

Uanset hvilken stige, du ønsker at købe, må pris aldrig være det afgørende argument for at vælge en stige frem for en anden. Sikkerhed og funktion er de to afgørende elementer, du bør tænke på frem for alt andet, når du vælger din stige.

Ekstra sikkerhed

Der findes en række tilbehørsprodukter til tagstigerne, som kan være nødvendige til arbejdet, du ønsker at udføre. F.eks. er en tagrygbøjle nødvendig for at kunne fastholde stigen, hvis ikke du fastmonterer den i tegl eller tagplader. En anden ting, du kan have brug for, er samlelasker som holder to eller flere tagstiger sammen, hvis du skulle have brug for at forlænge.

Yderligere er der en række produkter, som kan gøre arbejdet på dit tag mere sikkert. F.eks. Hjelme, arbejdstøj og faldsikring, som er varer vi flere gange har fået forespørgsler på, og som vi i samarbejde med vores anden webshop Arbea, kan levere til fordelagtige priser.