Hemsestiger

Hemsestiger

Her finder du et bredt udvalg af praktiske hemsestiger. Alle vores hemsestiger er testet og afprøvet til brug i hjemmet og på arbejdspladsen, har en flot naturlig overflade og er let at montere. Vælg selv om du ønsker din hemsestige med eller uden udtræksbeslag, samt hvilke dimensioner du ønsker stigen i. For at du kan vælge den rette hemsestige, kommer det an på hvad du skal bruge den til. Hvis den skal bruges på arbejdspladsen, til gør det selv arbejde vil det være mest belejligt at kigge på om den er certificeret og andre godkendelsesmæssige parametre, hvor imod hvis den er tænkt som pynt i hjemmet vil der skulle overvejes hvilke materialer og farver huset ellers har, da det ser pænest ud at stigen passer ind i omgivelserne.

100% sikker e-handel

Vi er E-mærket, hvilket giver dig garanti for sikker og gennemsigtig e-handel.

DKs største udvalg

Hos os finder du Danmarks største udvalg af stiger, stilladser og trapper.

Gratis levering

Vi leverer gratis til fastland og brofaste øer i Danmark.

Hvor høj skal en hemsestige være?

Sædvanligvis ved man præcis, hvor høj den hemsestige man skal bruge, skal være. Modsat fritstående stiger, som skal kunne bruges til mange formål, bør det derfor være lettere at fastslå målet for en hemsestige.

Vores hemsestiger findes i flere forskellige højder - og vi tilpasser dem også gerne til dig, hvis ikke standardmålene skulle passe. Dog vil du i mange tilfælde selv kunne justere højden på din hemsestige, hvis blot det drejer sig om nogle få centimeter. Køber du en ubehandlet hemsestige, kan du med en god sav selv tilpasse højden - her skal du dog være opmærksom på, at din reklamationsret bortfalder ved egne modificeringer af stigerne.

Fordele og ulemper ved hemserstiger

Hvorfor egentlig vælge en hemsestige frem for en ganske almindelig enkeltstige? Hos Stigefabrikken.dk plejer vi at sige, at man ved hemsestiger får fordelene fra en enkeltstige og en trappe i én og samme stige: En hemsestige er let og mobil (som en enkeltstige) og har dybe, sikre trin (trappe) at træde på. Herunder har vi listet en række af de fordele, vi ser ved en hemsestige:

Fordele ved en hemsestige

  • Sikker at gå på - hemsestigen har dybere trin end tilsvarende enkeltstiger.
  • Smuk at se på - det ubehandlede træ er flot og elegant og passer i ethvert hjem.
  • Prisbillig ift. trapper - hemsestigerne er væsentligt billigere end tilsvarende trappeløsninger.

Ulemper ved en hemsestige

  • Størrelse - hemsestigernes størrelse gør dem mindre mobile end de mindre enkeltstiger.
  • Fast inventar - hemsestigen lader man som regel stå ved flytning, da det sjældent sker, at størrelsen passer til dit nye hjem.

Anvendelse af hemsestiger

Én af de vigtigste fordele, der er ved hemsestigen frem for de lidt smallere og mere spinkle stiger, er helt sikkert sikkerheden. De dybe trin på en hemsestige giver dig et godt trædeareal, som er let at holde balancen på, om du er voksen eller lille. Samtidig er hemsestigen væsentligt mere stabil, end hvad man måske lige skulle tro. Vælger du en hemsestige med beslag, kan du være helt sikker på, at stigen ikke flytter sig, mens du står på den.

Ingen ømme fødder

To spørgsmål, vi møder igen og igen, er om børnene mon får splinter i fødderne, når de klatrer op ad en hemsestige. Her er det entydige svar, uanset hemsestige fra vores sortiment: Nej, det gør de ikke. Træet er behandlet således, at du ikke risikerer at få splinter i fingre eller fødder under brug. Det andet spørgsmål, folk stiller, er, om trinene er dybe nok til ikke at presse for hårdt i svangen, når man træder op på dem. Også her er svaret nej, hvis du bruger skostørrelser over 48. For børnefødder og voksne med skostørrelser op til 48, er det absolut intet problem at klatre op og ned af vores hemsestiger. Trindybden står tilmed anført ved hver stigemodel, så du har mulighed for at teste, inden du køber.

Før du køber en hemsestige

Ligesom ved brug af andre stiger, er det vigtigt, at du sørger for, at underlaget din hemsestige skal stå på, er jævnt og fast. Skal stigen stå sikkert og godt, er det tilmed vigtigt, at væggen, den skal stå op ad er lige. Er du i tvivl, vil et vaterpas hurtigt kunne fortælle, om en hemsestige vil kunne stå godt i dit hjem.

Hvordan skal hemsestiger se ud?

Som du ser, har vi en række forskellige modeller her på siden. Da man ofte skal se på sin hemsestige adskillige gange om dagen, er det vigtigt at gøre sig nogle tanker omkring designet. En stige synes måske meget simpel - men vi anbefaler alligevel, at du tager stilling til, om stigen skal have udtræksbeslag, hvilket materiale den skal være lavet i, hvor bred og dyb den skal være m.m.

Har du særlige ønsker eller behov i forbindelse med udformningen af din hemsestige, hører vi gerne fra dig. Vi tilpasser gerne vores stiger, så de passer ind i dit hjem. Her må du dog påregne ekstra leveringstid, ligesom der ved specialproduktioner løber en smule ekstra på prisen. Til gengæld får du en løsning, som er skræddersyet dine ønsker og behov.

Materialer

De fleste hemsestiger produceres i ubehandlet fyrretræ, men du har også mulighed for at vælge andre træsorter som bøg, eg, ask eller endda mahogni. Har du f.eks. møbler eller gulve i eg, vil det mange gange se godt ud, at stigen til din hems er lavet i samme smukke træsort. For yderligere information om vores træsorter bedes du kontakte vores kundeservice.

Hvad koster hemsestiger?

Priserne for vores hemsestiger varierer meget , alt afhængigt af dimensioner og materialevalg. Som alternativ til en enkeltstige i træ kan det måske lyde af meget, men vælger du en hemsestige i stedet for en trappe, er der gode penge at spare.

Pris må aldrig være det vigtigste parameter, når du vælger en stige eller trappe, uanset hvad den skal bruges til. Sikkerhed kommer før alt andet, og skal børnene op og ned af hemsen masser af gange dagligt, er det vigtigt, at trinene på stigen er dybe, og at børnene kan føle sig sikre, når de kravler på dem. Det samme gælder naturligvis ved brug af stiger og trapper på arbejdspladsen.