Isolering af loftlem

Ejer du allerede en lofttrappe, som fungerer fint - men ikke længere lever op til de krav og standarder, vi har for isolering i et moderne hus? Så er der hjælp at hente i denne artikel.
Er budgettet ikke til en udskiftning, er der nemlig en nem måde, hvorpå du kan isolere din loftlem, således at den holder bedre på varmen.
I langt de fleste tilfælde vil udskiftning til en "termo-trappe" bedre kunne betale sig i det lange løb - men har du mod på lidt gør-det-selv arbejde, KAN udgiften skydes.
Hvorfor er en dårligt isoleret loftlem et problem?
Når kulde og varme samles omkring et tæt område, så dannes der kondens: Hvis det koldeste punkt i loftet er din loftlem, kan det ske, at der dannes kondens på dette område. Kondens/fugt er selvsagt ikke godt for dit loft eller loftlemmens beklædning - så det bør undgås så vidt dette er muligt.
Yderligere, vil du sikkert opleve, at skidt og snavs samler sig på den uisolerede loftlem pga. fugten.
Den helt store ulempe ved de dårligt isolerede loftlemme er dog det store varmetab og udgiften forbundet hermed.
Kan man selv isolere en loftlem yderligere?
Hvis du allerede har en lofttrappe og ønsker at isolere den yderligere, er der en simpel gør-det-selv metode:
- Anskaf dig en flamingoplade i den ønskede tykkelse (så tyk som muligt).
- Få en anden til at lukke loftlemmen for dig, imens du sidder på loftet.
- Tilpas flamingopladen med en hobbykniv el.lign., så den passer til udformningen på lemmen og de ting som sidder i vejen som f.eks. lofttrappen og dens beslag.
- Fastmonter flamingoen.
Ovenstående løsning vil i de kolde måneder kunne mærkes straks efter udførelsen.
Med tiden vil flamingoen dog blive porøs, og du vil måske opleve, at den "drysser", når du åbner og lukker lemmen. En god termotrappe kan fås for under 2.000 kroner, og det er derfor begrænset, hvor mange gange du vil kunne skifte flamingoen ud, hvis prisen for flamingo og dine arbejdstimer tages med i det store regnskab. Du vil desuden opleve en bedre isolering ifbm. udskiftning til termotrappe, da tætningslister m.m. gør denne løsning endnu bedre end hvad du kan opnå ved "gør-det-selv" løsningen.
Se også vores skunklemme, hvor samme principper omkring isolering er gælende.