Inspektionslemme

Inspektionslemme

Inspektionslemme, også kaldet skunklemme, er lemme i væggen, som benyttes ved inspektionsopgaver i elskabe, serverrum o.lign. Der findes mange forskellige lemme, som hver har deres fordel, og er du i tvivl om, hvilken lem, du skal vælge, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice, som vil kunne guide dig til køb af den helt rigtige inspektionslem.

Sorter faldende
Vis som Tabel Liste

9 varer

pr. side

Mange anvendelsesmuligheder

En inspektionslem kan give mange anvendelsesmuligheder. Oftest monteres en inspektionslem for at elektrikere, skorstensfejere eller øvrige fagfolk, kan tjekke og efterse de bagvedliggende installationer. Har du brug for hjælp til at vælge den helt rigtige inspektionslem til dit hjem, kan du ringe til vore kundeservice, som guider dig gennem de forskellige muligheder.

Inspektionslemme kan have mange funktioner

Din inspektionslem kan sørge for, at du altid har mulighed for, at komme ind til skunken og efterse eventuelle el-installationer, tagets tilstand eller andre ting, der måtte gemme sig bag ved væggen.

En del mennesker bruger også skunken til småopbevaring, til de ting man måske ikke bruger så ofte, hvor en godt isoleret inspektionslem er ideel til dette formål.

Få din inspektionslem til at matche din indretning

Uanset udseendet i dit hjem, vil du kunne få en inspektionslem, som nemt falder i ét med den øvrige indretning. Har du fine hvide vægge, vil en inspektionslem med hel mat, hvid overflade være ideel, og hurtigt ligne en del af væggen, så den ikke bliver en torn i øjet på indretningen.

Du kan også vælge en inspektionslem med ubehandlet overflade, hvor du selv har mulighed for at give den netop det udtryk, som du ønsker. Du kan dermed tapetsere lemmen, så den matcher tapeten på den væg, hvor inspektionslemmen skal monteres. Derudover kan du også bare vælge at male den som den står, så den falder i ét med resten af lokalet - eller hvis du er den modige type, male den en helt modsat farve, så rummet får et helt andet udtryk.

Hvad er det der U-værdi?

Hvis du har set lidt på det forskellige produkter inden for inspektionslemme eller loftlemme, har du sikkert lagt mærke til, at der ved de fleste produkter, er oplyst en U-værdi. Og hvad er så det for noget? Jo, en U-værdi giver et udtryk for, hvor meget varme, der kan trænge igennem konstruktionen. Den fortæller altså hvor meget varmetab, der er på konstruktionen pr. m2 og det giver dig en indikation om, hvor tæt løsningen er - og jo lavere en U-værdi, nu mindre varmetab og mindre træk.